Viking
Vi i gruppen Nidhöggr beskæftiger os med, levendegørelse og indlevelse i vikingeliv. Og derved forsøger vi at formidle: levevis, kogekunst, beklædning, tro, overtro, udstyr &
kamp. Vi betragter Vikingetiden (Norden år 793-1066) som værende en, ikke uvæsentlig, del af den europæiske middelalder.
Nidhöggr gnaver i Yggdrasil's rødder - Fra et 17. hundredetals, islandsk manuskript.
Mytologi
I den yngre Edda, beskriver Snorre Sturluson Nidhug som et væsen, der ligger ved kilden Hvergelmir i dødsriget Niflheim under jorden og gnaver i den ene af verdenstræet Yggdrasils tre rødder sammen med et utal af andre orme. Fra kilden Hvergelmir flyder der mange floder.
Nidhug er altid i stridigheder med Ørnen, der boer i Yggdrasils top. Egernet Ratatosk, der bringer bud mellem alle, bringer avindsord mellem de to fjender.
Når vikingerne døde, og det ikke var i kamp, så troede de på, at de kom til Helheim, dødsriget og her herskede Hel, datter af Loke. Men før de kom derned, skulle de forbi ormen Nidhug. Nidhug sugede alt blodet ud af alle de mennesker der kom forbi, sådan at de blev helt blege. Når alt blodet havde forladt dem, var det lettere for Hel at få dem med i sin hær af døde, der skulle angribe verden, når Ragnarok engang kom. Ragnarok ville komme den dag, Hel havde fået bygget sit skib færdigt. Skibet byggede hun af neglene fra de døde.
Nidhöggr
På Old Nordisk bliver navnet stavet
Niðhǫggr men bogstavet 'ǫ' bliver ofte erstattet af det moderne Islanske 'ö' det er lettere tilgængelig typografisk og der er stor lighed i bogstavernes lydværdi.
På engelsk optræder navnet i et hav af varianter: Nidhogg, Nidhoggr, Nithhogg, Nidhögg, Nidhöggr, Nithhöggr, Nídhöggr, Nithhoggr, Nidhhogg, Níðhögg, Niðhoggr, Níðhoggr, Nídhögg, Hidhaegg, eller Nidhhoggr.
De nutidige Islanske former af navnet: Niðhöggur og Nidhöggur ses også anvendt.
På Dansk forekommer navnet i formerne Nidhug og sjældnere "Nidhøg".
Vi har her i gruppen valgt staveformen Nidhöggr, den ligger tæt op af den gamle oldnordiske staveform Niðhǫggr, og giver også en godt anledning til en lille snak om det nordiske sprog.